Stål er ikke én vare, men flere hundrede. Det samme stykke jern hedder tre forskellige ting alt efter om det står i en konstruktionstegning, i et tilbud fra en grossist eller i munden på den smed der skal svejse det. Kamstål og tentorstål er samme produkt. U-profil, u-stål og u-jern dækker også over det samme, og en dørkplade og en tåreplade er én og samme plade. Den forvirring koster tid, hver gang en bestilling skal afgives præcist.
Valget mellem ståltyper styres af tre ting: hvilken belastning stålet skal optage, hvilket miljø det skal stå i, og hvor meget det må veje. Bærende stålprofiler vælges efter spændvidde og last, armering efter betonens træk, og plader efter slid og overflade. Herunder står de produktfamilier der faktisk handles i Danmark, med både den formelle betegnelse og det navn folk bruger i telefonen.
IPE-profilen er den klassiske stålbjælke, også kaldet i-bjælke eller blot stålbjælke. Den er høj og smal, fordi materialet sidder der hvor bøjningen er størst, og det gør den til det billigste valg pr. meter når lasten kommer lodret ovenfra. Betegnelsen følger profilhøjden i millimeter: en IPE 100 er 100 mm høj, 55 mm bred og vejer cirka 8,1 kg pr. meter, mens en IPE 200 måler 200 x 100 mm og vejer 22,4 kg pr. meter. Den mindste gængse, IPE 80, ligger på 6,20 kg pr. meter, og to mand løfter den på plads uden kran. Vægten pr. meter er derfor det tal du skal kende, allerede før du planlægger montagen, for den afgør om der skal bestilles lift til opgaven.
HEA- og HEB-profilerne hører til H-familien og har flanger næsten lige så brede som profilen er høj. Det giver styrke i to retninger i stedet for én, og derfor sidder de som søjler og som bjælker der belastes fra siden. Prisen er vægt: en HEB 200 måler 200 x 200 mm og vejer 63,0 kg pr. meter mod IPE 200'erens 22,4 kg ved præcis samme profilhøjde. HEA er den lettere af de to med smallere flanger og lavere bæreevne.
Valget mellem HEA og HEB træffes af den der laver statikken, ikke på lageret. Bestiller du efter udseende, betaler du let for tre gange så meget stål som opgaven kræver.
U-profilen handles under navnene u-stål, u-jern og UNP. Den har åben side og lukket ryg og sidder i rammer, karme, trappevanger, maskinfundamenter og som kantafslutning på større stålelementer, hvor den åbne side gør det nemt at bolte eller svejse. En UNP 100 måler 100 x 50 mm og vejer 10,9 kg pr. meter, mens en UNP 200 måler 200 x 75 mm og vejer 26,0 kg pr. meter. Skal profilen både bære og danne en kant at fastgøre noget i, findes der sjældent et billigere alternativ.
Alle tre familier leveres normalt i 6 og 12 meters længder. Bruger du 4,3 meter, betaler du også for det stykke der bliver til skrot.
Kamstål er ribbet armeringsstål, der støbes ind i beton for at optage de trækkræfter betonen ikke selv klarer. Kammene på overfladen skaber forankringen, og uden dem ville stangen bare glide i betonen. I Danmark leveres kamstål efter DS/EN 10080 i kvaliteten B550, typisk i diametre fra 6 til 32 mm og i længder på 6 og 12 meter. Diameteren vælges ud fra belastningen og reglerne i Eurocode 2, og i praksis er det konstruktionsingeniøren der fastlægger både tykkelse og afstand mellem stængerne, ikke den der bestiller. Lige så vigtigt er dæklaget, altså den betontykkelse der skal ligge uden om jernet: bliver det for tyndt, når fugt og kuldioxid ind til stålet, og rusten sprænger betonen af indefra længe før konstruktionen er udtjent.
Tentorstål er det samme produkt. Navnet er en sammentrækning af "Tension Tor Steel" og en ældre handelsbetegnelse, som stadig sidder i sproget hos både håndværkere og forhandlere, der sælger varen som "kamstål, armeringsstål og tentorstål" under ét varenummer. Det er ikke en selvstændig produktkategori. Det er heller ikke spændarmering, som i virkeligheden er en helt anden vare i form af liner og wirer med langt højere trækstyrke, opspændt før eller efter støbningen.
Armeringsnet, i daglig tale rionet, er kamstål svejst sammen til et gitter, så et helt dæk armeres på minutter i stedet for timer. Et standardnet måler 2500 x 1500 mm med 150 x 150 mm masker og 8 mm tråd, og det dækker langt de fleste terrændæk i parcelhusbyggeri. Stødzonenet er varianten med tættere tråde i den ene ende, beregnet til de områder hvor to net skal overlappe.
Rustfri armering og rustfri tentorstål bestilles til facader, altaner og murværk. Ruster almindelig armering, sprænger den betonen indefra.
Stangstål er samlebetegnelsen for det massive stål uden hulrum, og det er den familie der ender i flest forskellige opgaver. Rundstål, også kaldet rundstang, sidder i aksler, bolte, håndtag, gelændere og alt hvad der skal drejes eller bukkes. Firkantstål og firkant stang bruges til stolper, beslag og dekorative gitre, hvor den skarpe kant er en del af udtrykket. Akselstål er rundstål i en sejhærdet kvalitet, beregnet til roterende dele der belastes igen og igen uden at måtte give sig. Forskellen på almindeligt rundstål og akselstål ses ikke på stangen, kun på certifikatet, og derfor er det en af de ståltyper hvor følgesedlen skal gemmes.
Fladstål er den mest oversete af dem alle og samtidig den mest brugte. Det er billigt pr. kilo, nemt at bore og svejse i, og det indgår i lasker, beslag, konsoller, forstærkninger og de hundredvis af småting et smedeværksted laver på en uge. Vinkelstål, som lige så ofte kaldes vinkeljern, er stål bukket 90 grader og sidder i hjørneforstærkninger, rammer og som underlag for andre elementer. T-profilen er den mindre kendte slægtning, der bruges hvor to plader mødes i en samling med en fast kant. Netop de tre profiler udgør størstedelen af det stål en almindelig smedeforretning har på lager, fordi de dækker næsten enhver reparationsopgave.
Firkantrør og rektangulære hulprofiler har vundet frem i både bærende og synligt byggeri, fordi de har høj styrke i forhold til vægten og ser rene ud uden nogen form for beklædning. Carporte, overdækninger, rækværker, gelændere, trapper og hele stålskeletter bygges i dag i firkantrør, hvor man for tyve år siden ville have brugt åbne profiler. Runde stålrør sidder i søjler og håndlister, mens cylinderrør og emnerør er tykvæggede rør beregnet til bearbejdning, hydraulik og maskindele frem for til at bære en bygning. Forskellen på de to grupper er tolerancen: et konstruktionsrør må variere nogle millimeter i godstykkelse, mens et emnerør er valset og trukket så præcist, at det kan bores op til færdigt mål uden at vægtykkelsen bliver skæv.
Den lukkede form har en fordel der først viser sig efter ti år: der er ingen indvendig flade hvor fugt samler sig og ruster uset. Til gengæld skal profilen være tæt, for kommer der først vand ind i et lukket rør uden afløb, arbejder rusten indefra hvor ingen opdager den. Skal konstruktionen stå ude, er varmforzinket stål som regel pengene værd, og der fastsættes zinklagets tykkelse efter godstykkelsen, ikke efter hvor udsat emnet sidder.
Stålplader og jernplader dækker et bredt spænd. De tykke plader sidder som konstruktionsplader, fodplader under søjler og kraftige beslag, hvor store kræfter skal optages i et lille areal. De tynde bruges som tag- og facadebeklædning, inddækninger og afskærmninger, og her er galvaniserede eller belagte stålplader næsten altid at foretrække, fordi de tåler dansk vejr uden efterbehandling. Belagte plader leveres med færdig overflade fra valseværket, så pladen ikke skal males efter tilskæring.
Tykkelsen bestilles i millimeter. En 3 mm plade og en 4 mm plade ligner hinanden på lageret, men den tykke vejer en tredjedel mere pr. kvadratmeter.
Dørkpladen er pladen med tåremønster, og den hedder også tåreplade eller riffelplade. Det hævede mønster gør overfladen skridsikker, også når den er våd eller fedtet, og derfor ligger den på trappetrin, gangbroer, ladbunde og i værksteder. Den fås både i stål og som aluminium dørkplade, hvor aluminiumsversionen vælges når vægten betyder noget, eller når pladen ikke må ruste. Aluminiumsplade uden mønster bruges de samme steder, bare hvor der ikke er brug for greb under fødderne.
Slidplader er en kategori for sig. Hardox er SSAB's varemærke for slidfast stål, og Hardox 450 ligger på hårdheden 450 HBW, altså mange gange hårdere end almindeligt konstruktionsstål. Pladerne sidder hvor materiale skurer mod stål dag ud og dag ind: containere, skovle, tragte og knive i genbrugsanlæg. Perforerede stålplader og strækmetal hører derimod til der hvor luft, lys eller udsyn skal igennem. Strækmetal fremstilles ved at klippe og strække pladen i én arbejdsgang, så intet materiale går til spilde, og det sidder i gangriste, afskærmninger og facader, hvor et gitter skal være både let og stift.
Kvalitetsbetegnelsen fortæller hvor meget stålet bærer, før det giver sig permanent. Konstruktionsstål følger EN 10025, og tallet i betegnelsen er flydespændingen i megapascal: S235 giver sig ved 235 MPa, S355 først ved 355 MPa. De godt 50 procent ekstra betyder i praksis, at samme opgave løses med en mindre profil, og at den samlede stålvægt i en bygning falder tilsvarende. Bogstavet efter tallet, for eksempel J2 i S355J2, angiver slagsejheden ved lav temperatur, og netop den detalje glemmes ofte i en forespørgsel på en konstruktion der skal stå udendørs om vinteren. Får du leveret S355JR hvor tegningen siger S355J2, er profilen lige stærk ved stuetemperatur, men den tåler mindre slag i frostvejr, og det er ikke noget der kan ses på stålet.
Ud over konstruktionsstål findes en række ståltyper til maskindele frem for til bygninger. Sejhærdningsstål hærdes igennem hele godset og sidder i aksler og tandhjul der skal være seje hele vejen igennem. Indsætningsstål har lavt kulstofindhold og får tilført kulstof i overfladen under hærdningen, så emnet bliver hårdt udenpå og sejt indeni. Fjederstål, både som stang og som fjederstålplade, bøjes langt og vender tilbage til sin form, og støbejern er det sprøde alternativ med høj trykstyrke, som stadig sidder i brønddæksler, riste og maskinfundamenter, fordi det dæmper vibrationer bedre end stål.
Rustfrit stål bestilles til alt der står i vand, damp eller kemi, og det leveres som plade, rundstål, rustfri tentorstål, firkantstang og rør. Syrefast er trinnet over og bruges ved kyster, i svømmehaller og i produktion med syrer. Kobber stang hører til samme hylde og sidder i jording, elektriske forbindelser og synlige detaljer. Prisen er den samme historie hver gang: rustfrit koster flere gange så meget pr. kilo som konstruktionsstål, og regnestykket falder først ud til fordel for det, når en udskiftning bliver dyrere end merprisen.
Genbrugsstål er ikke en ringere vare. Stål omsmeltes igen og igen uden at tabe egenskaber, og en stor del af den europæiske produktion kommer allerede fra skrot smeltet i elektriske lysbueovne. Fossilfrit stål går et skridt videre og erstatter kokskul med brint fremstillet ved elektrolyse, hvilket sænker CO2-udledningen fra produktionen med op til 95 procent. Teknologien er udviklet i det svenske HYBRIT-samarbejde mellem SSAB, LKAB og Vattenfall, og fossilfrit stål ventes i industriel skala fra 2026. For bygherrer med DGNB-certificering eller egne klimamål er det tallet der flytter regnskabet.
Skal du bestille hos en stålgrossist, sparer du en runde frem og tilbage ved at skrive fire ting i forespørgslen: produkttype med dimension, kvalitet, længde og overfladebehandling. "UNP 100, S355J2, 6 meter, varmforzinket" prissættes med det samme. "Noget u-jern til en carport" gør ikke.
