Støvet på ruderne i et nybygget eller nyrenoveret hus er ikke almindeligt snavs. Laget består af kvartssand, cementpartikler, spartelstøv og bittesmå mørtelrester, og flere af de partikler er hårdere end selve glasset. Så længe de ligger urørt, sker der ingenting. Skaden kommer i det øjeblik, nogen trækker en tør klud hen over ruden for at se ud, for så arbejder støvlaget som fint sandpapir mellem klud og glas.
Den første pudsning efter et byggeri bliver på den måde det farligste øjeblik i en rudes liv, og vinduespudsning efter byggeri er da også sin egen disciplin med sine egne metoder og priser. De lange, fine striber, som senere dukker op i modlys, stammer sjældent fra håndværkernes værktøj, men fra rengøringen bagefter. Netop derfor hører slutpudsningen hjemme hos en professionel vinduespudser og ikke hos en tør klud en søndag eftermiddag. Hvad der kan gå galt, og hvad det koster at rette, afhænger af, hvad der sidder på glasset.
På en beskidt rude er ridser næsten umulige at få øje på, fordi støvlaget slører dem. Først når glasset bliver rent, og lyset falder skråt ind, står de tydeligt frem som lange striber i pudseretningen. Mange boligejere opdager altså først skaderne dagen efter den første rengøring og retter mistanken mod den, der holdt kluden. I virkeligheden var skaden sket på forhånd, fordi sandkorn og cementpartikler blev gnedet hen over glasset i stedet for at blive skyllet af først.
Glasindustriens vejledning om rengøring af glas er klar på det punkt: den første rengøring efter byggeriets afslutning skal altid udføres med rigelige mængder vand, netop for at undgå ridser fra støv, sand og mørtel. Vandet skal bære partiklerne væk, før noget som helst gnider mod overfladen. Samme vejledning kræver, at børster, skrabere og klude er helt fri for snavs og sand, og metalskrabere frarådes helt.
Ét sandkorn under en gummiskraber er nok. Det trækker en ridse i fuld længde hen over ruden i én bevægelse.
Ridserne er endda kun det ene af to problemer. Frisk cement og mørtel er stærkt basisk med en pH-værdi omkring 12-13, og når regn eller kondens opløser stænk og støv på ruden, begynder blandingen at ætse selve glasoverfladen. Resultatet er matte, grålige skjolder, som ikke kan pudses bort igen, uanset hvor længe der skrubbes. Glas med Garanti, glarmestrenes garantiordning, anbefaler af samme grund at fjerne spildt mørtel med det samme, mens det stadig sidder løst, i stedet for at vente på den afsluttende byggerengøring. Det er kemi, ikke manglende knofedt, og derfor hjælper hverken mere sæbe eller en stivere arm, når skjolderne først er ætset ind.
Malerstænk opfører sig pænere, fordi tørret maling ligger oven på glasset uden at reagere med det, men fjernelsen kræver stadig blød hånd og rigeligt vand. Har en maler arbejdet ved åbne vinduer, sidder der næsten altid små hvide prikker langs kanterne. Beskyttelsesfilm og klistermærker fra vinduesproducenten hører til i samme kategori: får de lov at sidde i sol og varme i ugevis, bager limen fast, og så ender også de som en opgave for klingen i stedet for sæbevandet. Fjern dem, så snart vinduerne er monteret og fugerne hærdet.
Når ætsning, fastbagt lim eller indgroet snavs først har sat sig, rækker sæbevand ikke længere, og næste skridt hedder mekanisk afrensning: glasset skrabes rent med en klinge, centimeter for centimeter, med rigeligt sæbevand under. Professionelle vinduespudsere prissætter typisk opgaven til 3-5 gange en almindelig vinduespudsning, fordi den tager tilsvarende længere tid. Vigtigere endnu udføres arbejdet som regel på kundens ansvar, for firmaet kan ikke vide, hvilke ridser der gemmer sig under laget og først bliver synlige, når glasset er rent.
Skraberen hører til gengæld ikke hjemme i hænderne på en boligejer med en hobbykniv. Hærdet glas, som i dag sidder i mange store partier og terrassedøre, er særligt let at beskadige med en klinge, og branchens egne regler for skrabning er strenge: klingen føres kun én vej, aldrig frem og tilbage, og den skiftes ved mindste skade. En fagmand kan samtidig se forskel på belægninger, solfilm og glastyper, før der overhovedet sættes stål mod overfladen. Fejlen, der koster en hel rude, er hurtig at lave. At fortryde den er umuligt.
Den billigste afrensning er den, der aldrig bliver nødvendig. Glasindustrien anbefaler at beskytte glasset mod snavs og skader i hele byggeperioden, fordi det gør slutrengøringen meget lettere og mindsker faren for ridser. I praksis vil det sige afdækning med folie eller plader, når der slibes, skæres og mures tæt på vinduerne, og en klar aftale på byggemødet om, hvem der dækker af, og hvem der betaler, hvis det bliver glemt. En rulle afdækningsfolie koster en brøkdel af en enkelt times mekanisk afrensning.
Slap glasset uskadt gennem byggeriet, klarer den første pudsning resten, hvis rækkefølgen holdes:
Regningen for nye ruder følger til syvende og sidst rækkefølgen. Afdækning under byggeriet koster næsten ingenting, en professionel slutpudsning koster normal pudsetakst, og en mekanisk afrensning koster 3-5 gange så meget, med eventuelle ridser som ekstraregning oven i, hvis uheldet er ude. Ruden husker hvert eneste sandkorn, der er blevet trukket hen over den. Sørg for, at det første aldrig når at ske.
