En husejer skrev til Bolius, fordi gavlene på hans hus var blevet grønne igen. Han havde malet dem med silikatmaling af god kvalitet, resten af huset var rent, og algerne sad i lodrette striber på gavlene. Bygningsingeniør Morten Mathiasen læste striberne som et kort over muren: de grønne baner sad der, hvor væggen var bedst isoleret, og de rene baner fulgte murpillerne, som leder varme ud gennem væggen og holder overfladen tør. Den bedst isolerede del af huset var blevet den grønneste.
Den sammenhæng overrasker de fleste, der lige har brugt penge på efterisolering, men den er logisk nok. Jo mindre varme der slipper ud gennem muren, jo koldere står ydersiden om natten, og jo længere bliver duggen siddende, hvor algerne lever af den. Det betyder, at algebehandling af facade og tag er rykket fra en kosmetisk opgave hvert tiende år til en fast post i vedligeholdet af det tætte hus. Specialfirmaer som blandt andre Fuglsang Algeservice, der behandler tegl, puds, beton og søsten med skum i stedet for tryk, har bygget hele metoden på det. Overfladen på det moderne hus er blevet mere sårbar, ikke mindre.
Tag en hulmur fra 1965 uden isolering. Varmen fra stuen vandrer ud gennem bagmur, hulrum og formur, og formuren står lidt varmere end luften udenfor, fordi der hele tiden kommer varme til indefra. Det er nok til, at dug og regn fordamper fra stenene i løbet af formiddagen. Fyld så hulrummet, eller sæt isolering udenpå med puds. Bolius angiver 100 mm som den typiske tykkelse ved udvendig facadeisolering, i nogle tilfælde op til 250 mm. Nu når varmen ikke længere ud til overfladen. Pudsen følger udeluftens temperatur, og om natten taber den varme til himlen uden at få noget tilbage indefra. Det er præcis der, duggen falder, og det er præcis der, den bliver siddende.
Bolius' fagekspert Christina Schjervig forklarede det i marts 2024 uden omsvøb: på en udvendigt isoleret facade bliver overfladen koldere, fugten fordamper langsommere, og algerne får bedre grobund. En kold ydermur er altså ikke en fejl. Den er præcis det, isoleringen skal levere, for varmen skal blive inde i huset. Men det forklarer, hvorfor et hus, der fik pudset isolering på facaden i 2022, i praksis kan stå grønnere i dag end naboens uisolerede murermestervilla på samme vej. Mathiasens råd til husejeren med striberne var derfor ikke mere maling. Det var en termografering en kold vinternat, for striberne fortæller nøjagtigt, hvor væggen taber varme, og hvor den ikke gør.
Algerne vælger ikke tilfældigt. De sidder, hvor overfladen er kold, fugtig og lidt ru, og på et hus er de steder nemme at pege ud. De steder, Bolius og BYG-ERFA peger på, er de samme for murede, pudsede og malede facader, og listen ændrer sig ikke af, at huset lige har været igennem en energirenovering:
De røde skjolder fortjener et ord for sig. De kaldes rødalger, men er teknisk set grønalger af slægten Trentepohlia, som producerer så meget orange-rødt pigment til at beskytte sig mod udtørring og UV-lys, at det grønne klorofyl drukner. Ifølge Bolius har rødalgerne det højeste proteinindhold af algerne, op mod 35 procent, og de er sværest at bekæmpe. De sætter sig bedst på ru overflader som vandskuret puds og blødstrøgne sten, de er mere udbredte ved kysten, og de nedbryder hverken sten eller mørtel. Det, de gør, er at vise, hvor muren står vedvarende fugtig, og det er den fugt, ikke algen, der truer fugerne. Mos er en anden historie: Danmark har omkring 630 arter, og de kræver både fugt og skygge, så de findes typisk på tagsten og i tagrender frem for på en glat facade.
Puds på isolering er en tynd skal. Nogle få millimeter puds ligger på et armeringsvæv oven på isoleringsplader, og hele systemet er kun så stærkt som vedhæftningen mellem lagene.
Byggeskadefonden gennemgik i 2022 sine eftersyn af 275 almene nybyggerier og renoveringer med puds på isolering fra de seneste 10 år, og i cirka halvdelen var der revner, afskalninger eller huller i pudslaget allerede ved 1-års- eller 5-årseftersynet. Kun 24 procent af byggerierne var uden registrerede svigt. Sådan en overflade skal ikke have en højtryksrenser rettet mod sig. Vandet finder revnerne og risikerer at ende bag pudsen, hvor det ikke kan komme ud igen. Miljøstyrelsen siger det samme om alle mineralske overflader: højtryk gør overfladen ru, og en ru overflade gror hurtigere til end en glat. På murværk blæser strålen mørtel ud af fugerne, og på beton efterlader den ifølge Bolius stenen mere ru end før. Christina Schjervig kalder metoden for hård og peger på algefjerner som den bedste løsning på en pudset isoleringsfacade.
Den professionelle udgave af det råd er kemi plus tid. Et godkendt middel lægges på som skum, så det bliver siddende på den lodrette flade og virker, i stedet for at løbe af på fem sekunder. Algerne dør, og så tager regn og vind resten. Fuglsang angiver 3-9 måneder, før de fleste ser det synlige resultat, og det er ikke firmaet, der er langsomt. Det er vejret, der gør arbejdet.
Reglen er den samme for taget: fjern alger fra tag med skum og tålmodighed, ikke med tryk. Tagfladen er om muligt endnu koldere end facaden. Et debatindlæg i Ingeniøren beskrev allerede i 1997, hvordan tykkere og tykkere isolering sender tagene så langt ned i temperatur ved himmeludstråling, at de periodevis ligger under udeluftens dugpunkt, med rim på undersiden af et nordvendt eternittag som eksempel, selv om loftet under det var knastørt. Oversiden bliver lige så kold, og på ru beton- og eternitplader sidder fugten længe. Fuglsangs skum fordeles over hele fladen, trænger ned i alger, mos og lav og dræber væksten i dybden, uden at overfladen bliver rørt mekanisk. De grønne alger forsvinder over 3-9 måneder, mos og lav tørrer ud og løsner sig i månederne efter, og er taget først kraftigt tilgroet, kan en egentlig tagrens være nødvendig, før behandlingen giver mening. Ifølge BYG-ERFA og Teknologisk Institut skader begroningen i sig selv ikke tagstenenes holdbarhed, så der er ingen grund til at gå hårdere til værks, end regnen selv gør.
Ikke hvad som helst. Miljøstyrelsen kræver, at firmaer, der bruger algemidler erhvervsmæssigt, kun bruger godkendte produkter, og godkendelsen kan du selv tjekke på dunken: etiketten skal have et registreringsnummer og teksten "Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler". Mangler den tekst, må midlet ikke bruges mod alger, og Miljøstyrelsen kan straffe det med bøde. Spørg efter etiketten, før arbejdet går i gang. Et seriøst firma har den med i bilen og forklarer gerne, hvorfor midlet passer til netop tegl eller puds, og hvorfor søsten ikke får samme behandling som en malet pudsfacade.
Godkendelseskravet er også grunden til, at din facade gror hurtigere til, end din fars gjorde. Morten Mathiasen forklarede en anden Bolius-læser, der måtte male sin pudsede facade om efter kun 3 år, at malinger og pudssystemer ikke længere er lige så gode til at holde alger væk som tidligere, fordi miljøreglerne har taget de skrappeste biocider ud af produkterne. Læg dertil en række milde, våde vintre uden vedvarende frost, og du har forklaringen på, at Bolius i dag regner med, at malingen på en pudsfacade skal fornyes hver 5.-8. år. Har du en bevaringsværdig facade, gælder egne regler: Center for Bygningsbevaring anbefaler soda eller brun sæbe og en børste frem for kemi. Og imprægnering skal du være varsom med overalt, for Miljøstyrelsen advarer om, at den kan ændre materialets evne til at optage og afgive fugt og i værste fald give frostsprængninger.
Oftere, end de fleste regner med, og det er isoleringen, ikke firmaet, der bestemmer det. Uden forebyggelse vender rødalgerne på en udsat facade typisk tilbage inden for 2-4 år. Fuglsang, der har 15 års erfaring med den slags overflader, arbejder derfor med faste aftaler, hvor facaden bliver behandlet hvert halve år, hvert år eller hvert andet år alt efter, hvor udsat huset ligger, og på tage anbefaler firmaet en årlig behandling, fordi den forhindrer ny vækst i at etablere sig og er mere skånsom end en fuld tagrens. På betontage kobler de en imprægnering til med op til 10 års garanti, hvis det årlige vedligehold holdes. Princippet er det samme, ligegyldigt hvad aftalen hedder: hold overfladen i skak, mens den er næsten ren, så den aldrig igen skal have den behandling, der gør den ru.
Timingen betyder også noget. Midlet skal have en sæson med regn og vind til at skylle resterne af, så en behandling i foråret eller den tidlige sommer giver et synligt resultat inden vinteren, mens en behandling i november står og venter på foråret. Og læs facaden, før du bestiller. Sidder algerne i lodrette striber som hos husejeren fra Bolius, har du i praksis ikke kun et algeproblem, men et kort over kuldebroer, og så er en termografering en kold nat det redskab, Bolius peger på, før du beslutter, om der skal isoleres mere. Sidder de jævnt over hele nordsiden, er der ikke noget galt med huset. Det er bare isoleret.
Algerne på det efterisolerede hus er ikke et tegn på dårligt håndværk, dårlig maling eller dårlig puds. De er fysik. Et hus med 100 mm isolering på facaden holder på varmen, og den varme, der før tørrede stenene om formiddagen, bliver nu inde, hvor den skal være. Regningen for det betales udenpå, i form af en overflade, der skal have hjælp til at holde sig ren, med midler der er godkendt til det og uden tryk, der gør skaden større end algen.
Muren blev ikke dårligere, da den blev isoleret. Den blev bare koldere.
