Hvor mange ampere har du tilbage, når ladeboksen kører for fuld kraft? Det spørgsmål stiller de færreste boligejere, og forhandleren gør det sjældent for dem. De fleste vælger boks efter kilowatt, 11 eller 22, én fase eller tre, og går ud fra at et højere tal giver en hurtigere bil i indkørslen. Men svaret på hvor hurtigt bilen faktisk lader står ikke i produktbladet, og det står heller ikke i tilbuddet fra den forhandler der sælger boksen. Det står i kabelskabet ude ved vejen, hvor netselskabets hovedsikring lægger et hårdt loft over husets samlede forbrug. En ladeboks leverer aldrig mere strøm end installationen bag den har lov til at trække. Derfor starter en fornuftig installation af ladeboks i tavlen og i kabelskabet, ikke i webshoppen.
Regnestykket er kort, og det overrasker de fleste første gang de ser det. Sidder der en hovedsikring på 25A i skabet, og er huset tilsluttet 400V trefase, må du samlet trække 17,3 kW. En ladeboks på 11 kW lægger beslag på 16A af de 25 på hver fase, og så står der 9A tilbage til komfur, ovn, vaskemaskine, varmepumpe og alt det andet. En elektriker i Aalborg starter derfor sjældent med at spørge hvilken boks du har købt. Det første spørgsmål gælder hovedsikringen, og hvad huset i forvejen bruger på en almindelig tirsdag aften i november.
De 9A per fase lyder af mere end de er, når de sættes op mod et moderne køkken. En induktionskogeplade bruger 2-3 kW per zone og trækker op mod 9 kW alene, når alle zoner arbejder samtidig. Læg en ovn og en tørretumbler oveni, og du ligger over loftet mens bilen stadig lader. Hovedsikringen er træg af natur og reagerer ikke på et sekunds overlast, men står belastningen på i minutter, ryger den.
Og så er problemet ikke bare mørke i køkkenet. Sikringen sidder i netselskabets skab, som du ikke selv har adgang til.
En boks på 22 kW gør regnestykket helt umuligt i det hus. 22 kW svarer til 3x32A, altså mere end en hovedsikring på 25A overhovedet må levere, uanset om resten af huset står slukket og familien er på ferie. Der findes to veje ud af klemmen ved installation af ladeboks, og de koster vidt forskelligt: udvid tilslutningen hos netselskabet, eller styr ladeboksen så den aldrig tager mere end der er tilbage. I Aalborg og resten af Nordjylland driver N1 elnettet, og en større hovedsikring betyder ansøgning, ventetid, et bidrag per ekstra ampere og i visse kvarterer gravearbejde ind til huset. Styringen er den anden vej, og den sidder indbygget i de fleste bokse på markedet. Loftet i et almindeligt parcelhus med 25A ser sådan ud:
Der findes en bestemmelse i installationsreglerne, som forklarer hvorfor en installatør ikke bare må gætte på at du nok ikke lader og bager samtidig. DS/HD 60364-7-722, afsnit 722.311, fastlægger at samtidighedsfaktoren for ladeanlæg altid skal beregnes til 1. Oversat betyder det, at dimensioneringen skal antage at ladeboksen trækker fuld strøm på præcis samme tid som alt andet i huset. Faktoren sættes kun lavere, hvis der findes belastningsstyring i eller foran boksen. Det er ikke et forsigtigt råd fra en nervøs branche, men forudsætningen for at installationen er lovlig, og derfor er beregningen noget af det første en autoriseret el-installatør laver, længe før der bestilles materialer.
Samme afsnit slår igennem på kablet, og det er her en installation af ladeboks oftest bliver underdimensioneret. Efter HD 60364-5-52 rækker 4 mm² til en boks på 11 kW, mens 22 kW kræver 6 mm², og anbefalingen i branchen går på at dimensionere efter 22 kW fra starten, også når boksen du hænger op er en 11 kW model. Grunden er banal: kablet er den ene del af installationen du ikke opgraderer bagefter uden at lave arbejdet forfra. Ligger der først 4 mm² i jorden fra tavlen ud til carporten, er den fremtid lukket, og skifter du bil om fem år til en der tager mere effekt, står du med gravespaden igen.
Belastningsstyring, i daglig tale lastbalancering, er den funktion der gør 25A brugbar til en elbil. En strømmåler sættes på husets indføring og melder løbende til ladeboksen, hvor mange ampere der er ledige på hver fase. Bruger køkkenet 12A, skruer boksen ned til det der er plads til, og når opvasken er slut og komfuret køler af, skruer den op igen. I praksis mærker du det ikke: bilen lader langsommere i de par timer hvor huset arbejder, hurtigere om natten hvor der ikke sker noget, og hovedsikringen ser aldrig en overlast. Den dynamiske variant måler faktisk forbrug på hver fase, mens den statiske blot får en fast øvre grænse indstillet en gang for alle, og forskellen viser sig tydeligt i et hus med skæv fasebelastning.
Bilen står stille 22 timer i døgnet. Den behøver ikke lade hurtigt, den behøver bare være færdig inden morgenmaden.
Gevinsten er, at du slipper for turen omkring netselskabet. I virkeligheden er de fleste parcelhuse fint kørende på de 25A de allerede har, så længe forbruget bliver styret, og styringen sidder i en boks du alligevel skulle købe. Varmepumpe og ladeboks er nemlig de to forbrugere der oftest støder sammen om de sidste ampere en kold januaraften, og netop det sammenstød er lastbalanceringens hele opgave.
Ved installation af ladeboks begynder reglerne ved selve kredsen. Afsnit 722.312.2.101 kræver at ev-lademateriel forsynes fra sin egen strømkreds, og det er ikke en formalitet. En ladeboks trækker høj strøm i timevis, hvor alt andet i huset trækker kortvarigt: komfuret i minutter, støvsugeren i et kvarter. Deler boksen gruppe med stikkontakterne i garagen, bliver gruppen varm over tid, og selektiviteten bliver uklar, så en fejl i det ene apparat slukker mere end den skal. Har du flere store forbrugere på vej, for eksempel i forbindelse med en energirenovering af boligen, er det derfor tavlen der skal have plads til dem alle på én gang.
Oveni kommer transientbeskyttelse efter 60364-4-443, og her holder den sædvanlige værdi-undtagelse ikke. Normalt må beskyttelsen udelades når anlægget er billigt nok i forhold til det tilsluttede apparat, men bilen i den anden ende af kablet er alt for dyr til at det regnestykke går op. Et lyn i nærheden af huset behøver ikke ramme direkte for at sende en spændingsspids ind i ladeelektronikken.
Her går mange fejl, også nogle af dem der skriver om emnet. Påstanden lyder at boksen selv klarer beskyttelsen. Det gør den ikke.
En moderne ladeboks har indbygget detektion af jævnstrømsfejl, en såkaldt RDC-DD, og den bliver ofte fremstillet som et alternativ til fejlstrømsafbryderen. Den er et supplement. Der skal fortsat sidde en RCD type A på 30 mA foran boksen, eller alternativt en type B som selv håndterer jævnstrømsfejlene, og kravet står i afsnit 722.531.3.101. Bytter man de to roller om, ender installationen uden den beskyttelse den ser ud til at have, og det viser sig først den dag der løber en fejlstrøm gennem kablet. Det er præcis den slags detalje du betaler en autoriseret virksomhed for at kende udenad.
Det dyre ved en installation af ladeboks er ikke kobberet i kablet. Det er gravearbejdet fra tavlen ud til carporten, føringsvejen gennem fundament eller ydervæg, og timerne det tager at få enderne pænt ind i tavlen. Netop derfor er tværsnittet det sted hvor overdimensionering giver mest igen: springet fra 4 til 6 mm² er en brøkdel af at lave hele arbejdet to gange. Samme logik gælder tavlen, hvor en ekstra tom plads til en gruppe mere er næsten gratis at bestille nu og bekostelig at skaffe om tre år. Bilerne er blevet hurtigere at lade år for år, og den boks du hænger op i dag sidder der sandsynligvis endnu, når bilen bag den er skiftet to gange.
Ladestanderbekendtgørelsen bliver tit nævnt i samme åndedrag som private installationer. Den rammer ikke et parcelhus.
Kravene i bekendtgørelsen gælder erhvervsbyggeri med mere end 20 parkeringspladser og bygninger der gennemgår større ombygning, ikke villaen med én carport og én bil. Til gengæld gælder autorisationskravet og dokumentationen fuldt ud. Sikkerhedsstyrelsen fører offentligt register over autoriserede virksomheder, og fakturaen med virksomhedens navn og CVR-nummer er det bevis du skal finde frem den dag huset sælges, eller forsikringen spørger hvad der skete i carporten.
Rækkefølgen er det eneste virkeligt svære ved en installation af ladeboks. Find ud af hvad hovedsikringen tillader, beslut om du styrer forbruget eller udvider tilslutningen, dimensionér kablet efter den bil du kører om ti år, og køb så boksen. Gør du det omvendt, har du købt en 22 kW ladeboks til et 25A hus.
